tirsdag den 29. april 2014

Namesti Miru - eller Namesti Pivo?

Efter min mening er Namesti Miru i Prag 2 (Vinohrady) en af de skønneste pladser i Prag. Tæt på centrum, venlig atmosfære overfor turister, men alligevel ægte "lokal" stemning uden turistfælder. Og det bliver ikke ringere af den smukke kirke, Sankt Ludmila Kirken (Kostel svaté Ludmily) i imponerende nygotisk stil midt på pladsen. Tårnene er 60 meter høje, kirken er tre-skibet og huser mindesteder for Sankt Ludmila og ikke mindst Vaclav den første. Kirken blev bygget 1888-1892, men pga. den nygotiske stil forekommer den langt ældre.

Sankt Ludmilas kirke giver pladsen sin særlige karakter

Vinohrady har i mange år været et godt område at besøge for hyggelige restauranter, spisesteder, caféer og barer, og på det seneste har Namesti Miru nærmest udviklet sig til et Mekka for nydere af både mad og øl. Især øllet skal denne artikel handle om, for i den følgende pubcrawl er der materiale nok til flere dages udforskning af spændende øl. Jeg vil beskrive en rute pladsen rundt, som vil tilgodese langt de flestes smag indenfor øl. Man kan vælge en anden rækkefølge, og man kan selvsagt springe nogle stop over, men i det store og hele vil jeg anbefale nedenstående rute. Starter man sin "tur" ved 14-tiden, er man OK med pladser de forskellige steder. Om aftenen er det svært at få bord især på Kravin og Bruxx.

Kravin Original 1869

Kravin Original 1869 Gambrinusrestaurant

Kravin, der ligger på hjørnet af Rumunska og Namesti Miru, specialiserer sig i Gambrinus, som er brygget i Plzen (Pilsen) siden 1869. Bryggeriet ejes af Pilsner Urquell (som så igen ejes af et større internationalt konsortium). Gambrinus er oftest en lettere øl end Pilsner Urquell, den mest almindelige Gambrinus 10° har lidt mindre alkohol og ikke så megen bitter humle - og derfor er den en god øl at starte med. Kravin serverer den upasteuriseret fra tanke, og bedre Gambrinus 10° skal man lede længe efter. Der serveres desuden en glimrende ufiltreret Gambrinus 12°, mørk Kozel og hvedeøllen Fenix fra samme bryggerigruppe.
Er man sulten, rummer spisekortet bl.a. tjekkiske specialiteter, men også mere internationale retter. Maden er pænt anrettet, som regel i lidt mindre portioner end man ofte møder. Jeg siger ikke, de er små - blot at man måske har en chance for at spise op. Jeg kan godt lide at spise på Kravin, og anbefaler, at man i det mindste tager en lille ret her (en sandwich eller en portion tatar), hvis man har tænkt sig en større pubcrawl.

Vinohradsky Parlament

Vinohradsky Parlament med speciale i Prags egen øl, Staropramen

På det nærmest modsatte hjørne af pladsen, faktisk en lille smule op ad gaden Korunni, finder man Staropramens elegante bud på en helt ny type konceptrestaurant. I de senere år har Staropramen bredt sig overalt i Prag med restauranter i gruppen Potrefena Husa, men jeg kan faktisk langt bedre lide stilen og indretningen på Vinohradsky Parlament. Mht. øllet (som artiklen her jo tager udgangspunkt i), så indeholder hanerne 5 forskellige typer: Light (Staropramen Svetly Lezak 10°), som er den mest udbredte. Desuden den fyldigere Staropramen 11° (som jeg selv synes rigtig godt om pga. den fine humlesmag), den lidt stærkere Staropramen 12°, der til gengæld er lidt "tyndere" i smagen efter min mening, den traditionelle Staropramen Cerny (sort) - og sidst, men ikke mindst, en af de nyere stjerner blandt tjekkiske øl, Staropramen Nefiltrovany (ufiltreret). Den lidt krydrede og frugtige øl er bestemt værd at prøve og min favorit i pragrammet på Vinohradsky Parlament.
Maden er veltilberedt og pænt anrettet, spisekortet er mere fantasifuldt end en gennemsnitlig tjekkisk restaurant - og man MÅ altså ikke glemme at få lidt at spise sammen med det gode øl.

Bruxx

Bruxx - et lille stykke Belgien i Prag. Og meget populært blandt de lokale.

I samme bygning som Vinohradsky Parlament, lige på hjørnet af Namesti Miru og Korunni, finder man det seneste skud på stammen, Bruxx. Det er også Staropramen, som driver denne belgiske restaurant, men det må da siges at være et modigt skridt. Der er 8 belgiske øl fra fad og desuden en del på flaske. Man kan både få de lette typer, som f.eks. Stella Artois (brygges på licens i Prag af Staropramen) og også de helt tunge trappist øl, nogle med 10% alkohol eller mere. Jeg ved, at mange ølkendere sætter pris på disse belgiske specialiteter, og her kan man få dem til fornuftige priser sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Den dyreste fadøl koster Czk. 49,- (kr. 13,50) for 0,25 liter Kastel Rouge 8% - prøv at bede om det i Nyhavn!
Personligt kan jeg bedre lide de knapt så tunge tjekkiske øl, så jeg ville gå på Bruxx efter en lille smagsprøve eller to (f.eks. kan alle ved bordet jo bestille forskellige øl, og man kan smage hos hinanden), og så gå videre. Men Bruxx er da et sjovt og utraditionelt indslag i en pubcrawl i Prag.
Maden er belgisk med fokus på østers, muslinger, snegle og gode pommes frites - men selvfølgelig også mere "almindelige" ting som salater, pasta, kød og fisk.

Mlsnej Kocour

Mlsnej Kocour er en "rigtig" tjekkisk restaurant, som serverer glimrende Pilsner

På hjørnet af Namesti Miru og Belgicka ligger denne populære tjekkiske restaurant. Der er to helt adskilte afdelinger for rygere og ikke-rygere med separate indgange, og i de varme måneder desuden udeservering på to rummelige terrasser. Jeg nævner Mlsnej Kocour i denne sammenhæng af to grunde: det er ikke en "konceptrestaurant", og de har upasteuriseret Pilsner Urquell fra tanke. Der ER forskel! En upasturiseret Pilsner Urquell har et pænere skum og en sprødere, friskere smag end fra fustage. Jeg siger ikke, at en Pilsner fra fustage ikke er god - blot at en Pilser fra tank er rigtig god! Desuden skænkes sort Kozel, Fenix hvedeøl og alkoholfri Birell fra fad. På flaske kan man få gylden Master 15° og mørk Master 18°, som jeg ved, mange danskere kan lide.
Maden er i stil med, hvad man normalt forventer på en tjekkisk restaurant og bestemt værd at sætte tænderne i. Både traditionelt tjekkisk og mere internationalt. Prøv f.eks. en skudefuld spareribs eller kyllingevinger sammen med øllet. Og har du ikke spist et fuldt måltid endnu på din tur på Namesti Pivo, så er det nu - for maden på sidste stop er ikke værd at skrive hjem om.

Prague Beer Museum

Prague Beer Museum - 30 forskellige øl fra fad.

Næsten uanset hvilken rute, du har valgt rundt på Namesti Pivo, så bør sidste stop være Prague Beer Museum. Oprindeligt startede konceptet på Dlouha i Den Gamle Bydel, men det er efterhånden blevet et lidt "træls" sted pga. af for mange, for unge, for støjende turister.
Nu har man åbnet endnu en afdeling i større og bedre lokaler på hjørnet af Namesti Miru og Americka. Der må ryges i lokalet med tappehanerne (det er egentlig lidt synd), men der findes også fint ikke-ryger lokale på samme niveau og en rigtig fin og hyggelig ølkælder.

De mange haner har skiftende indhold og ofte er der øl imellem, som er vanskelige at finde andre steder (mobilfoto)

Hvis man kan lide museer med interaktive muligheder, så er dette det helt rigtige sted. Aktiviteten består i at agere i samarbejde med tjeneren om at vælge mellem de 30 forskellige øltyper fra fad - og at få dem serveret i passende mængder. Udvalget er særdeles bredt og varieret, og der er desuden øl-cocktails på kortet. Er man ambitiøs mht. sin smagning, kan alle øl bestilles i små glas (1 dl., så vidt jeg husker), og man kan bestille en serie efter eget valg på én gang, som man kan smage sig igennem. Prague Beer Museum er et hyggeligt og godt sted at besøge, og det bør ingen ølelsker snyde sig selv for.
Man kan spise der, og i modsætning til afdelingen på Dlouha er der faktisk et rigtigt køkken. Men jeg er ikke imponeret over hverken opfindsomhed, anretning, tilberedning eller den tid, der går inden serveringen, så jeg vil anbefale, at man spiser et af de andre steder på pladsen og på Beer Museum nøjes med snacks.

Det var turen - hvis du har lyst, vil jeg blive glad for et par kommentarer nedenfor!

Man kommer til Namesti Miru med metroens grønne linje A - eller med sporvognene 4, 10, 16 eller 22.

lørdag den 5. april 2014

Vietnam i Prag - hva' fa'en er Pho? (2-5 stjerner af 6)

Den tredjestørste gruppe af indbyggere i Tjekkiet med anden etnisk oprindelse end tjekkisk er vietnamesere (de to største grupper er slovakker og romaer). Med ca. 83.000 vietnamesere i alt, heraf ca. 10.000 i Prag, er det en gruppe, man meget ofte støder på. De driver masser af små butikker, man møder dem på de store markeder, og de står bag de mange "kinesiske" restauranter og bistroer, man finder overalt. Historisk set stammer den første indvandring fra Vietnam til Tjekkoslovakiet fra den kommunistiske periode, hvor Vietnam var i nød efter en lang og opslidende krig, og hvor Tjekkoslovakiet gerne ville have arbejdskraft - desuden håbede Vietnam, at de ville vende tilbage med fornyet viden og uddannelse.
Der har traditionelt set været langt flere "kinesiske" end vietnamesiske restauranter i Prag, men meget få af dem drevet af kinesere. I de seneste 2-3 år er der imidlertid kommet en stor interesse blandt tjekker for at smage det vietnamesiske køkken, og små restauranter dukker op spredt ud over byen.
Jeg tror bl.a. interessen er kommet, fordi mange har besøgt det store marked SAPA i Prag 4, Libus. Her finder man masser af små bistroer, der serveret et mix af originale vietnamesiske retter og klassiske "kinesiske" bistroretter, som f.eks. Kylling Kung Pao, krydret ret med kylling, friske grøntsager og usaltede jordnødder.

Små sprøde vietnamesiske forårsruller er en glimrende forret

Retten over dem alle, når man besøger bistroerne på SAPA, er Pho - det er typisk Pho Bo (med oksekød) og Pho Ga (med kylling), men kan også fås med f.eks. and og endda tofu. Retten udtales næsten som det danske "far" og er en stor portion suppe med kødstykker, risnudler, lidt grønt og friske krydderurter, bl.a. koriander. Den serveres normalt med citronbåde og små chiliskiver ved siden af, så man selv kan smage den til, og den spises med ske (selve suppen) og pinde (kød og nudler). På SAPA koster retten normalt Czk. 80,- (kr. 23-25) og er et helt måltid i sig selv. Utallige er de gange, hvor jeg er kørt til SAPA for at spise Pho eller evt. en anden vietnamesisk specialitet, f.eks. de små sprøde forårsruller som forret. Helt generelt kan man forvente god Pho hos alle de små bistroer, hvis bare man undgår de steder, som også sælger burgere, pølser, kebab og/eller anden fastfood. De små bistroer er oftest primitivt indrettede (som et slidt cafeteria eller skolekantine), og selv om maden er god, er det jo ikke som sådan en "rigtig" restaurantoplevelse, hvilket måske er det, man gerne vil have, hvis man er på ferie og anser det at gå ud at spise som nogle af de gode ting ved netop ferien.

Pho Bo (med oksekød) serveret på en lille bistro på SAPA. Skålen er lidt skåret, men pyt...

På Sapa findes også nogle mere "elegante" restauranter - jeg har selv 2 favoritter. Men igen, er man på en kort ferie og ikke stedkendt i Prag, er det en lang tur.

Stegt andebryst, også SAPA
Så derfor satte jeg mig for at finde en vietnamesisk restaurant i Prag, som ikke har det slidte cafeteriapræg, som serverer original vietnamesisk mad, og som kan danne rammen om en hyggelig aften for danske gæster i byen. "Nem opgave", tænkte jeg. Med så mange vietnamesere må der da være nogle, der har lyst til at spise god mad i elegante omgivelser i de mere centrale dele af byen.
Vietnamesisk mad er ikke nødvendigvis stærkt krydret. Det er præget af helt friske grøntsager (som ikke koges "døde"), friske krydderurter, f.eks. koriander og citrongræs, og i det hele taget enkel og frisk tilberedning, ofte i wok eller rå. Friteusen er ikke så meget i brug som i f.eks. danske kinagrillbarer, og tak for det! Men jeg gik alligevel efter det krydrede, "spicy", i min jagt på det autentiske køkken - det er nemlig bl.a. her, man eventuelt tilpasser sig "lokal smag" og skruer ned for at imødekomme gæster, som ikke er glade for lidt brændstof i munden. Så det skulle være en slags filter for autencitet. Man kan roligt spise vietnamesisk, selv om man ikke bryder sig om chili.
Jeg kan afsløre, at min "jagt" blev stadig mere succesfuld og blev en slags top 3 - med den mindst interessante restaurant nævnt først og den bedste til sidst.

"Pho Rriginal Restaurant" er nydelig og komfortabel. Husets vin overraskende god til prisen

Jeg startede med at besøge "Pho Original Restaurant" på adressen Záhřebská 21 i Prag 2 - i behagelig gå-afstand fra Namesti Miru. Nydeligt lokale med behagelige stole, "rigtig" restaurantstemning og godt førstehåndsindtryk. Den venlige servitrice bød velkommen og jeg gik i gang med at læse spisekortet, mens jeg fik et virkelig godt glas Montepulciano fra Marché i Italien til rørende Czk. 55, (kr. 15).
Med ovenstående "spicy-filter" slået til valgte jeg som forret en "let spicy" mangosalat med oksekød (Czk. 74,-, kr. 20,-) og som hovedret en krydret kyllingeret med cashewnødder og jasminris (Czk. 129,-, kr. 36,-). Jeg gjorde opmærksom på, at jeg gerne ville have salaten som forret og senere - efter en pause - ville jeg gerne have hovedretten. Det er nemlig almindeligt på asiatiske restauranter at bære retterne ind efterhånden som køkkenet er færdig med dem. Og det ønskede jeg ikke. Jeg spurgte for en sikkerheds skyld, om vi var helt på det rene med, at der skulle være pause på et kvarters tid mellem retterne. Det var vi enige om.
Salaten var frisk, sødlig og for så vidt lækker nok med sprøde ingredienser - men slet, slet ikke "spicy". Det var ikke på nogen måde antydning af chili eller andet, og den blev derfor lidt kedelig i det lange løb. Helt tydeligt tilpasset, hvad man forventer, de lokale foretrækker. På én gang nogenlunde lækker, men samtidig skuffende.

Mangosalat med oksekød

Jeg var halvt færdig med at spise salaten, da hovedretten blev stillet på bordet. Jeg standsede tjeneren og bad hende returnere den. Jeg havde jo netop bedt om en pause mellem retterne, gentog jeg. Faktisk 15 minutter, sådan cirka. Hun bar tallerkenen ud, men kom tilbage med den i samme sekund, jeg lagde bestikket fra mig efter at have spist salaten op. Det var træls, for nu at tage et af de helt stærke jyske ord i anvendelse. Jeg måtte gentage, at jeg ikke ville have retten serveret med det samme og jeg fortsat gerne ville have den pause mellem retterne, vi var blevet enige om fra begyndelsen. Så endnu engang blev retten båret ud.
Jeg holdt min pause, fik en smøg udenfor og et glas vin indenfor - men var lidt ude af den hyggelige stemning. Jeg synes ikke specielt om at skulle sende mad ud igen (og slet ikke to gange), og kunne ikke undgå at føle mig en smule "vanskelig". På den anden side havde jeg været meget præcis om netop det nedsatte tempo og havde sikret mig, at vi var helt enige om dette.

"Krydret" kyllingeret med cashewnødder og jasminris

Retten kom ind igen. Denne gang med udtørrede ris og skorper af sauce, som havde boblet i mikrobølgeovnen. Det var ganske enkelt ikke OK, så jeg måtte endnu engang bede om, at retten blev taget af bordet. Jeg bad om en frisk portion, og bad dem om at skrive den på regningen to gange, hvis bare jeg måtte få en frisklavet ret (den kom nu kun på regningen en enkelt gang).
Den kom efter 3 minutter. Længere tog det ikke at lave en frisklavet ret, så det gjorde det temmelig forvirrende, at jeg skulle have den så tidligt. Der var ikke travlt i restauranten, kokken var ikke stresset. Men åbenbart ligeglad.
Retten var skuffende. Uden antydning af chili, temmelig fad og karakterløs. Den kunne sagtens spises, men kedelig, ret og slet, og det mest uinteressante, jeg har spist på nogen vietnamesisk restaurant i min tid i Prag.
"Pho Original Restaurant" er pæn og nydelig med en god beliggenhed i det skønne Vinohrady. Men jeg kommer aldrig tilbage og vil ikke anbefale et besøg. Karakterløs mad og en betjening, der ganske enkelt ikke lytter efter gæstens ønsker, hvor enkle de end måtte være. Samlet vurdering blive 2 triste stjerner af 6 mulige.


Næste aften forsøgte jeg med endnu et sted i nærheden af hjemmet - denne gang "Madame Lyn Restaurant" på adressen Šafaříkova 18 i Prag 2 - gå-afstand fra I.P. Pavlova og ved sporvogn 11, stoppestedet Bruselska. Igen virkelig godt førstehåndsindtryk med pæne og nydelige lokaler, som dog var helt tomme. Jeg var eneste gæst, men der kom et par stykker mere i løbet af mit besøg. Tjeneren var en sød ung tjekkisk pige, som gjorde sig umage med at tale engelsk - men som ikke var så begejstret for vietnamesisk mad efter eget udsagn. Jeg bad nemlig om et par anbefalinger fra kortet. Hun var ærlig og sød og sagde desuden, hun havde forstået mit ønske om en pause mellem retterne.

Madame Lyn Restaurant er hyggeligt indrettet. Den er røgfri.

Jeg fik mig et glas af husets rødvin (Czk. 69,-, kr. 19,-), mens jeg studerede menuen. Den var en smule dyrere end aftenen før, men ikke helt så god. Men absolut acceptabel. Den var ikke nævnt med navn på kortet, men jeg gætter på en tjekkisk Modry Portugal.
Valget af forret faldt på en klassiker, nemlig friske vietnamesiske sommerruller (Czk. 79,-, kr. 22,-), og som hovedret Bo Xao Sa Ot, der er strimler af oksekød med citrongræs, chili og grøntsager (Czk. 139,-, kr. 39,-).

Sommerruller med rejer

Sommerrullerne med friske, fintsnittede grøntsager og rejer, indrullet i opblødte ark af rispapir blev serveret med en sur/sød dyppe-sauce. De var friske, sprøde og tilfredsstillende. På bordet stod en chilisauce, som jeg kunne bruge efter egen smag. Jeg nød retten, men savnede lidt mere "sprælskhed" af friske krydderurter. God uden at være prangende.

Oksekød med frisk citrongræs og chili

I samme sekund, min tomme tallerken fra forretten blev båret ud, blev hovedretten stillet på bordet. Jeg opgav at protestere, i det mindste var jeg da blevet færdig med forretten denne gang.
Den var krydret uden at være stærk. Det friske citrongræs smagte fint igennem, men der var sparet på chilien og kødet var sejt. Det er klart, at man gerne vil spare, når retten er så billig, men jeg havde gerne betalt en smule ekstra for en lidt bedre udskæring. Men retten havde bestået, og jeg var tilfreds uden at være helt oppe at ringe.

Banan med nødder serveret i varm kokosmælk

Min søde tjener spurgte, om hun måtte anbefale en dessert, for desserter kunne hun nemlig godt lide. Det kunne jeg ikke stå for, så vi aftalte at efter en pause skulle jeg smage banan i varm kokosmælk med nødder. Den stod på bordet 3 minutter senere. Drysset med nødder var den varme banan i en tyk sauce af kokosmælk faktisk overraskende lækker. Der var noget hjemligt over den enkle ret, og det var aftenens bedste oplevelse.
"Madame Lyn Restaurant" var et skridt i den rigtige retning, og her vender jeg nok tilbage, hvis jeg er magelig og gerne vil finde noget i nabolaget. Næste gang vil jeg bestille en ret ad gangen og først bestille næste ret, når jeg gerne vil have den. Stedet er hyggeligt og kan godt danne ramme om en aften med familie og venner, når man er på ferie. Jeg vakler lidt mellem 3 og 4 stjerner, men ender på 4 ud af 6 mulige.


Efter lidt grundigere research faldt valget den tredje aften på "Restaurant Pho Son" på adressen Gorazdova 17 i Prag 2 (Nove Mesto), lige bag "Det Dansende Hus". Restauranten var bl.a. anbefalet af en af mine engelske venner i Prag, som er særdeles interesseret i vietnamesisk mad, og som også har været på vietnamesisk køkkenskole et par gange. Så han måtte da vide det :-)

Prangende ser det jo ikke ud...

Udefra levede restauranten ikke helt op til kriteriet om at være nogenlunde elegant og ikke for cafeteriaagtig. Men pga. den varme anbefaling gik jeg alligevel ind og kunne konstatere, at den var pænere indenfor end udefra. Enkel indretning og mindre elegant end de to foregående, men godkendt. Der er to afdelinger, en for rygere og en for ikke-rygere. Rygerafdelingen er længst væk fra indgangen. Det er fint, så skal ikke-rygerne ikke gå igennem et røgfyldt lokale for at sætte sig, hvilket ellers nogle gange er tilfældet.

Indenfor i Restaurant Pho Son er der enkelt, men hyggeligere end udefra

"Vinkortet" var en seddel placeret i en af de klassiske plasticholdere med colareklame på, som man kender fra den klassiske tjekkiske hospoda, bæwerding. Der var tjekkisk Frankovka pr. glas, men mit øje faldt på en Sydafrikansk Merlot af mærket Phant til Czk. 230,- (kr. 64,-) for en flaske. Den skulle det være, for billig tjekkisk Frankovka kan være en lidt sur (ikke tør, sur) omgang. Der findes bestemt også god Frankovka, men sjældent til Czk. 35,- (kr. 9,50) for 2 dl. Der var to unge vietnamesiske mandlige tjenere, og jeg forsøgte at forklare den ene om mit vinvalg, mens vi begge pegede på kortet. Det lykkedes ikke, han kom med et glas Frankovka. Jeg spurgte, om han talte engelsk, mit tjekkiske var åbenbart ikke præcist nok, på trods af pegefinger og gentagne oplæsninger af mærke og navn. Han smilede, men vendte om og kom tilbage med sin kollega. Han talte udmærket engelsk, og jeg fik gentaget mit ønske. Han smilede over hele ansigtet og kom tilbage med en flaske til godkendelse, inden den blev åbnet. Han spurgte, om jeg ventede en gæst, mens han fortsat smilede fra øre til øre. Vinen var fin og til prisen var den endog rigtig god.

Det var en lille smule vanskeligt at bestille vin, men det lykkedes til sidst :-)

Lidt uopfindsomt valgte jeg igen sommerruller som forret. Men nu havde jeg lært lektion og spurgte, om jeg måtte beholde spisekortet, så jeg kunne vælge hovedret senere. Det måtte jeg selvfølgelig gerne.
De 3 sommerruller stod mig i Czk. 65,- (kr. 18,-) og var friske og lækre. Foruden rejer var der strimler af kogt kyllingekød, bønnespirer, salat og risnudler i og en fin smag af krydderurter, bl.a. koriander. Jeg kunne virkelig godt lide dem og spiste den store portion helt op. Tjeneren spurgte, om jeg var klar til at bestille hovedret, mens han (stadigt smilende) tjekkede indholdet af min flaske. Han hyggede sig. Det gjorde jeg også. Vi blev enige om at holde en lille pause ovenpå den store portion af sommerruller.

Sommerrullerne var virkeligt lækre. Portionen var stor, næsten rigelig.

Valget af hovedret faldt på krydret oksekød "Samba" (kunne også bestilles med kylling) til rørende Czk. 99,- (kr. 27,-). Jeg har ikke hørt om retten før.

Krydret oksekød "Samba" med peberfrugt, bambusskud, gulerod, bønner, koriander og chili

Den store portion med rigeligt oksekød, peberfrugt, bambusskud, gulerod, bønner, koriander og chili var frisk og god. Saucen var velkrydret, chilien fik lov til at træde igennem, men var ikke dræbende for smagsløgene. Det var så langt den bedste hovedret på mine tre Vietnam-aftener, og jeg var glad og tilfreds.
Der var ikke plads til dessert. Den smilende tjener sikrede sig, at alt var i orden, og på vejen ud af restauranten syntes han lige, jeg skulle have en "high five". Jeg tror, det var pga. vinen.
Jeg tør godt anbefale "Restaurant Pho Son" til danske gæster, som både vil hygge, men også smage autentisk vietnamesisk mad. Der er hyggeligt (om end en smule rodet i krogene), de gør sig umage for, at man skal føle sig godt tilpas - og så er priserne rørende lave. I øvrigt havde de også mange thailandske retter på kortet. Da jeg jo var ude i et bestemt ærinde, valgte jeg dem fra. Men jeg kommer tilbage meget snart for lige at tjekke, om de også kan lave god Thai-mad. For det kan jeg godt lide. "Restaurant Pho Son" skal have 5 af 6 mulige stjerner. En af stjernerne er for den helt usædvanligt gode værdi for pengene. Jeg kunne godt have sprunget forretten over, og med et (endnu) billigere valg af drikkevarer kunne jeg fint have spist for Czk. 150,- (kr. 42,-) i alt.


Men hvis du vil spise vietnamesisk uden at jage, kan du lære af mine fejl og først bestille retterne, når du vil have dem serveret. Til gengæld synes jeg, du skal overveje et besøg på en vietnamesisk restaurant, næste gang, du er i Prag. Det er faktisk et af de største køkkener blandt de lokale - altså de lokale vietnamesere, som jo er en meget stor og velintegreret gruppe af befolkningen!